Daubanton

Daubanton er en familieejendom med rødder i Côte des Bar, nærmere bestemt Rizaucourt. Her plantede Monique og Jean-Jacques Daubanton deres første vinstokke i 1982, og allerede i 1990 kom den første flaske champagne med familiens navn på. I dag strækker vingården sig over tre små kommuner – Rizaucourt, Argentolles og Dolancourt – i alt fire hektar.

Markerne er plantet med de klassiske champagnedruer: 50 % Pinot Noir, 30 % Pinot Meunier og 20 % Chardonnay. Arbejdet i både mark og kælder varetages stadig af familien selv, nu med hjælp fra næste generation – børnene Amélie, Clément og Victorien.

Siden 2012 har de haft deres egen moderne presse og produktionsfaciliteter, men vinene laves stadig med stor respekt for traditionen. De lagres både på egetræsfade og i ståltanke, så hver cuvée får den struktur og kompleksitet, der passer til terroiret.

Daubanton arbejder så vidt muligt miljøvenligt og undgår kemi i marken, når naturen tillader det.

Champagnerne fra Daubanton er ikke til den helt forsigtige nybegynder. Her er vi i den kraftfulde og fyldige stil, som virkelig folder sig ud sammen med mad. De har masser af karakter, dybde og power – præcis den type champagne, der kan løfte et godt måltid til noget helt særligt.

For at se medlemsprisen – skal du være logget ind. Hvis du ikke er medlem kan du tilmelde dig her!
Er du medlem – LOG IND