Rosé Champagne kan laves på to forskellige måder. Den ene metode hedder assemblage, hvor man blander hvid og rød vin. Den anden er maceration, også kaldet saignée, hvor farve, aroma og struktur trækkes ud af drueskallerne. Begge metoder giver rosé champagne, men resultatet er meget forskelligt.
Assemblage
Assemblage er den metode, der gør Champagne lidt særlig. I Champagne er det nemlig tilladt at tilsætte rød Champagne-vin til den hvide basevin for at lave rosé. Det er en metode, man ikke finder på samme måde i mange andre vinområder.
Man laver først en rød vin, som typisk er på Pinot Noir og i sjældnere tilfælde Pinot Meunier. Den røde vin blandes derefter med den hvide basevin, inden champagnen gennemgår sin anden gæring på flasken.
På den måde kan producenten både styre farven og tilføre champagnen noget af den struktur, frugt og karakter, som den røde vin bidrager med.
Det er også en af grundene til, at rosé champagne kan være så forskellig fra producent til producent. Nogle laver en meget lys og elegant rosé, mens andre laver en rosé med mere farve, frugt og struktur.
Saignée (Maceration)
Den anden metode er den klassiske måde at lave rosévin på, som man også kender fra andre vinområder. Saignée betyder “blødning” på fransk.
Her bruger man blå druer, som får lov til at ligge sammen med mosten i en kortere periode. På den måde trækker mosten farve, aroma og struktur ud fra drueskallerne. Når den ønskede farve og stil er opnået, fjernes skallerne, og vinen gærer videre.
Denne metode kan give en rosé champagne med mere struktur og fylde. Der kan også komme mere tannin, samt en dybere farve og mere intens frugtighed.
To metoder, to forskellige udtryk
Selvom begge metoder giver rosé champagne, kan de altså give meget forskellige vine.
Assemblage kan give en elegant og frugtig rosé, hvor producenten har mulighed for at arbejde med den røde vins farve, frugt og struktur.
Maceration/saignée kan give en rosé med mere direkte kontakt til drueskallerne og dermed ofte mere struktur, fylde og tannin.







